Forord til kostplanen

06.01.2017
  1. Introduktion

Vi er trætte af, at et vægttab skal være styret af hård kostvejledning og stringente kostprogrammer. Kostvejledning som kræver at hvert måltid skal måles efter på gram, for at passe ind i det daglige kalorieindtag. Vi er selvfølgelig godt klar over, at hård kostvejledning og et kostprogram, er den rigtige måde at gøre det på, hvis du ønsker hurtige resultater. Har du dog tænkt over, at sådan et vægttabsforløb i langt de fleste tilfælde kun holder, så længe du er motiveret? At skulle følge sådan en kostvejledning kræver ikke blot en smule motivation, men en ordentlig røvfuld. Så meget faktisk, at det er mere eller mindre umuligt, at holde fast i den, i den periode det tager for dig at nå dit mål. Derfor ser vi ofte at folk ryger tilbage i de gamle vanemønstre efter nogle måneder eller kortere, når motivationen simpelthen er forsvundet.
 

Hvorfor forsvinder motivationen?

Set med vores øjne skyldes det ganske enkelt, at der foretages alt for store ændringer i din hverdag. Ofte fra den ene dag til den anden. Vi kender allesammen, at man siger til sig selv “Fra på mandag skal det være slut! Der starter min slankekur!”. Derefter star-ter dit vægttab måske rigtig godt ud. Problemet er bare, at når vi starter et vægttabs-forløb på den måde, sætter vi lige pludselig rigtig mange nye vaneændringer igang på samme tid. Det kræver afsindigt mange kræfter i tilvænning. Det er hårdt, men så længe motivationen er der, er det til at holde ud.
 
Men så starter det! Du kommer til en weekend, hvor familien skal samles til 60 års fødselsdag. I skal spise 3 retter mad og drikke øl, vin, sodavand og hvad der ellers hører sig til. Og fordi man ikke vil være den irriterende, kedelige gæst som skal tages specielt hensyn til. Den som selv har taget mad med, eller springer desserten over, falder man naturligvis i med begge ben.
Som tiden går, kommer der flere og flere af disse “sidespring” fra slankekuren. Den ender faktisk bare med at være en dårlig samvittighed, du har hængende over hove-det. Du har mistet din motivation til at blive ved, fordi det er alt for krævende i din hverdag, og du giver afkald på for mange ting, du sætter pris på i hverdagen.
 
Det er ikke sikkert du kan genkende ovenstående. Vi er dog sikre på at rigtig mange, som før har forsøgt at tabe sig kan.
 

Hvor gik det så galt?

Det gik galt helt i begyndelsen. Et vægttab er fuldstændig som at skulle løbe et marathon. Giver du den fuld gas med alt hvad remme og seler kan bære fra start, med hård kostvejledning og kostprogram. Ender du med at gå fuldstændig død når du er nået halvvejs, eller kortere.
Starter du dog op, i et stille og roligt tempo, som er til at holde ud i længden og som passer ind i din rytme. Så har du både mental- og fysisk energi til at kunne løbe helt til målstregen. Det er da federe at nå over målstregen, på trods af det måske har taget lang tid, fremfor slet ikke at nå i mål.
 

Så kostvejledning duer ikke?

Et kostprogram og kostvejledning kan være en god hjælp til at give ny inspiration til sunde retter i hverdagen, og det hjælper de fleste godt på vej. Vi ser dog ofte at der bliver lænet alt for meget op af kostprogrammet. Det bliver derfor igen en stor byrde at skulle efterleve et kostprogram eller kostvejledningen i længden. Derfor er vores program ikke lavet som en klassisk kostplan. Vi giver dig en lang række retter du 
kan bruge til morgen, middag og aften. Disse retter er ernærings- og kaloriemæssigt afstemt, så du blot skal vælge de retter du bedst kan lide, nemmest kan lave, og pas-ser bedst til din hverdag.
Varigt vægttab, handler om at finde ud af, hvad der virker for dig. Ikke andre!
 
Ofte er vi mennesker gode til at finde inspiration i andre, og sammenligner os konstant med idoler og rollemodeller. Det kan også være rigtig godt, samt en motivation til at ville ændre sig til noget bedre. Det er dog vigtigt at du ikke blot sammenligner dig med deres resultater. For så kan du hurtigt blive skuffet. Det kan eksempelvis være Anne-Sofie som har tabt sig 20 kilo på to måneder med et specielt kostprogram. Det er selvfølgelig super imponerende, og kan inspirere til, at du vil gøre det samme. Der kan dog opstå problemer, hvis du ikke opnår de samme resultater. Du bliver skuffet over dig selv, og oplever pludselig ikke dit eget resultat som en succes. Her vil vi minde dig om, at når du sammenligner dig selv med andre, skal du sammenligne alt ved denne person. Det kan være at Anne-Sofie har haft nemmere ved at opnå resul-tatet, fordi hendes omgivelser har været anderledes end dine, og hun derved har haft nemmere ved det. Det er derfor vigtigt at huske på, at et varigt vægttab, handler om, at du skal finde ud af, hvad der virker for dig! Ikke andre!
 

Et realistisk syn på sundhed

Fysisk sundhed

Vi ser sundhed som en tre-deling mellem fysisk,- mental- og social sundhed, hvor den ene ikke kan stå alene. Den mest åbenlyse er naturligvis fysisk sundhed. Det er denne del som giver dig dit vægttab. Vi mener dog at mental- og social sundhed udgør en mindst ligeså vigtig del af at få et vedvarende vægttab. Problemet med de fleste slankekurer, kostprogrammer og diæter er netop, at de glemmer disse to dele.
 

Mental sundhed

Med mental sundhed mener vi, at det rent mentalt skal være overkommeligt for dig, at være i gang med at tabe dig. Hvis du prøver at tabe dig på en forkert måde, kan det godt være den fysiske sundhed er i top og kiloene rasler af. Til gengæld har du måske mentalt svært ved at fastholde måden du gør det på. Det kan være motivationen der halter. Eller at du rent og skær bare har kørt for hårdt på og “fået nok” indenfor en kort periode. Det kan også være at du kører træt i det, fordi du har en følelse af, at du giver afkald på alt for mange gode ting i livet under dit vægttab. Måske tænker du rent fak-tisk at det slet ikke er det værd, fordi det er for hårdt og surt.
 

Social sundhed

Det at give afkald på ting, er nemlig den sidste del. “Den sociale sundhed”. Hvis du føler at du går glip af en stor del af hyggen med familien eller vennerne, fordi dit vægttab står i vejen, eller du ikke føler at der er særlig stor opbakning fra dine omgi-velser, begynder din sociale sundhed at halte. Lige netop den sociale sundhed, er en af de største dræbere af slankekure, og bør derfor indtænkes i et vægttabsforløb.
Vi forener de tre
Lige netop derfor, er vores vægttabsforløb lavet sådan, at det tager højde for alle disse parametre. Et vægttab behøver nemlig ikke betyde at du aldrig må spise pizza igen, eller spise det samme mad som de andre, når i er til bedstefars 70 års fødselsdag. Det handler blot om begrænsning af mængder og frekvens. At du lærer at få en forståelse for, hvordan det rent faktisk godt kan lade sig gøre at spise et stykke kage til dessert, uden at have dårlig samvittighed, fordi du er i gang med at tabe dig.
 

Download kostplanen her.

 
Ovenstående er udformet af DitVægttab. Det er ikke tilladt at kopiere teksten og bruge den i kommerciel sammenhæng uden tilladelse.